Tidligere Aktiviteter

2023

Tinglev inviterer til den store festkoncert 13/8 2023

Sønderjyllands Symfoniorkester åbner 60 års jubilæumssæson med ”De Skønneste Toner” søndag 13. august, og Opera På Grænsen fejrer 10 års fødselsdag med iværksætteren på scenen i sin hjemby.

På alle måder er der lagt op til den helt store festkoncert, når Tinglev endnu engang den anden søndag i august byder velkommen til ”De Skønneste Toner 2023”. Vært er TinglevForum, og på den store scene præsenterer lokalrådet i et samarbejde med Sønderjyllands Symfoniorkester og Opera På Grænsen en sommerkoncert med dejlige toner fra klassisk musik og opera og fra musicals og film.

Sønderjyllands Symfoniorkester er nået til noget af en milepæl. Det er 60 år siden, at Sønderjylland fik sit symfoniske orkester, og det har siden spillet sig op som et kulturelt mesterværk i grænselandet.

Orkestret åbner jubilæumssæsonen med sommerkoncerten i Tinglev, og senere skal Sønderjyllands Symfoniorkester til både Færøerne og Grønland.

Orkestret har tradition for at præsentere en ny dirigent hvert år i Tinglev. Det sker også i 2023, hvor det er newzealænderen Tecwyn Evans, der står med taktstokken på podiet. Han er til daglig kunstnerisk leder i Aalborg Symfoniorkester.

Opera på Grænsen stiller med endnu en velsyngende kvartet som leverandør til ”De Skønneste Toner”, og tre af dem står for første gang på scenen i Tinglev. Det er Sibylle Glosted, sopran, Simen Bredesen, tenor, og Frederik Rolin, baryton. Tre sangere, der meget tidligt brød igennem og nu synger sig til en flot karriere.

Den fjerde er sopranen Iben Silberg, og for hende bliver det en helt særlig sommerkoncert.

Iben Silberg er fra Tinglev, og det var hende, der for 11 år siden efter en koncert på Friluftsscenen i Tinglev fortalte, at nu ville hun også være iværksætter. Iben Silberg ville skabe et sønderjysk operakompagni. Året efter blev drømmen til virkelighed, og Opera På Grænsen, der nu er aktiv i både Sønderjylland og Sydslesvig, kan fejre sin 10 års fødselsdag.

Det bliver fejret, når Iben Silberg sammen med Sønderjyllands Symfoniorkester åbner koncerten med ”There’s no business like showbusiness”.

2022

På efterårsmødet i aftes var der mødt ca 120 Tinglevborgere op for at høre Tommy Palmholt fra Aabenraa Fjernvarme give en status på fjernvarme i Tinglev. Der var god spørgelyst og interesse fra de fremmødte, og da først de store tal kom ned på enkeltbrugerniveau blev det mere realistisk og selvom vejen til fjernvarme kan synes lang og det vil betyde en del besværligheder bl.a. p.g.a gravearbejde, SÅ ER TINGLEV KLAR….

Aabenraa Fjernvarme

Fjernvarme i Tinglev

Vandet i ny fjernvarme i Tinglev foreslås opvarmet med el fra vindmøller.

Tinglevforum arbejder forsat på, at der etableres fjernvarme i Tinglev og gerne så hurtigt som muligt. Ved møder med kommunen er det den helt klare opfattelse, at Tinglev bliver udbygget med fjernvarme, som Aabenraa Fjernvarme projekterer og bygger. Det vil også være dem, der forstår driften efterfølgende. Forbrugerne i Tinglev bliver dermed en afdeling under Aabenraa Fjernvarme.

Da vi gerne vil i gang så hurtigt som muligt, foreslår fjernvarmeværket, at vandet i systemet opvarmes med el fra 2-3 vindmøller, som Tinglevafdelingen selv bygger eller der laves en aftale med en eksisterende vindmølleejer om levering af el. Beboere i Tinglev må gerne komme med gode ideer til en placering af eventuelle vindmøller, som kun skal levere strøm til fjernvarme i byen.

Sidenhen kan værket udbygges med varmepumper og evt. overskudsvarme fra biogasanlægget ved Kliplev.

Aabenraa Fjernvarme er i gang, og processen er således

1 step –distributionsnet i byen

2 step – egne vindmøller med strøm til en elkedel / alternativ aftale med en vindmølleejer om køb af el

3 step – investering i varmepumper

4 step – på sigt overskudsvarme fra biogasanlægget ved Kliplev

Når fjernvarmeværket i Aabenraa har deres projektering og beregninger klar, vil der blive indkaldt til et borgermøde – gerne inden jul.

Der må forventes en tilslutningsafgift på 50.000-60.000 kr.

Der er p.t. ca. 850 husstande, som opvarmes med naturgas eller olie i Tinglev by.

AFLYSNING

Vores næste arrangement ”Musik og fadøl” er udsat til forsommeren, da det ikke er lykkedes at få to orkestre til den 14. aug. Det ene band havde vi på plads, men det andet er ikke lykkedes endnu. Vi vil derfor hellere udsatte for at sikre os en god musikoplevelse for arrangementet.

Teater i Tinglev

En regnfuld onsdag aften i juli….men en super oplevelse for de fremmødte. Teateret Møllen gav publikum en oplevelse med stykket “Den Vægelsindede”.

På baggrund af sponsoraftaler med Contiga, Vestjysk Bank, SuperBrugsen, Bageriet Kock, coop 365discount, Naturmælk og Aabenraa Kommune er det muligt at sammensætte følgende kulturprogram for 2022:

  • 5. juni: Grundlovs-arrangement på Friluftsscenen i Byskoven med SMUK. Talere er folketingsmedlemmer Pernille Vermund, Nye Borgerlige, og Henrik Dahl, Liberal Alliance.
  • 18. juni: Opera På Grænsen-koncert på Friluftsscenen i Byskoven.
  • 6. juli: Teatret Møllen med forestillingen ”Den vægelsindede” på Centerpladsen.
  • 14. august: Musik og fadøl med to bands på Friluftsscenen i Byskoven.
  • 20. november: Teatret Møllen med ”En juleforestilling” med efterfølgende fællesrisengrødsspisning i Tinglev Fritidscenter, Hal 2.

Så er der mulighed for at komme i teateret i Tinglev

Der arrangeres igen i år Grundlovsfest i Byskoven.

Kom og vær med til en hyggelig eftermiddag med musik og grundlovstaler. Gratis entr`´é – Alle er velkommen.

På baggrund af sponsoraftaler med Contiga, Vestjysk Bank, SuperBrugsen, Bageriet Kock, coop 365discount, Naturmælk og Aabenraa Kommune er det muligt at sammensætte følgende kulturprogram for 2022:

  • 5. juni: Grundlovs-arrangement på Friluftsscenen i Byskoven med SMUK. Talere er folketingsmedlemmer Pernille Vermund, Nye Borgerlige, og Henrik Dahl, Liberal Alliance.
  • 18. juni: Opera På Grænsen-koncert på Friluftsscenen i Byskoven (Tinglev Forum er ikke arrangør af denne koncert, men alene praktisk hjælper)
  • 6. juli: Teatret Møllen med forestillingen ”Den vægelsindede” på Centerpladsen.
  • 14. august: Musik og fadøl med to bands på Friluftsscenen i Byskoven.
  • 20. november: Teatret Møllen med ”En juleforestilling” med efterfølgende fællesrisengrødsspisning i Tinglev Fritidscenter, Hal 2.

Lad os hjælpe hinanden – og Ukraine, i en krisetid….

Åbent hus på Tinglev’s nye plejehjem

De Skønneste Toner 2021

09 apr TinglevForum opgiver planen om et nyt Tinglevhus   

Drømmen er efterhånden 19 år gammel. Men nu brister den. Bestyrelsen i TinglevForum opgiver at skabe et nyt samlingssted i Tinglev.

»Det er blevet for meget op ad bakke, og efter en stribe nederlag erkender vi nu i bestyrelsen, at vi har mistet pusten«, forklarer formanden Poul-Erik Thomsen.

Det tidligere Tinglevhus brændte i 2000, og lige siden er der blevet arbejdet i flere omgange med at skabe et nyt Tinglevhus. Faktisk er der et Tinglevhus i dag, men det er en boligblok lige overfor banegården, og et mindre festlokale er kun for boligforeningens medlemmer.

Efter lukningen af Hansens Gæstgivergård i 2012 er Tinglev helt uden kro og hotel og selskabslokaler. Et forsøg på at finde økonomi til en overtagelse af Gæstgivergården mislykkedes.

TinglevForum foreslog et genforeningshus ved Centerpladsen og investerede også i en tegning. »Der blev vi slet og ret hældt af brættet. Der var ingen opbakning fra byrådet, og vi blev ikke kvalificeret til at komme på en officiel liste over genforeningsprojekter, og dermed mistede vi enhver chance for at finde fonde«, siger TinglevForum-formanden.

Senest er det muligheden for at bygge et nyt samlingssted på stedet, hvor Hansens Gæstgivergård lå, og som med 20 værelser skulle skabe muligheden for at samle Brand & Redning Sønderjylland og Beredskabsstyrelsen, der er kikset. »Samtidig har vi fået afslag fra endnu en stor fond, og derfor er det nu, at vi giver op.« TinglevForum udelukker dog ikke, at der indenfor de næste år indrettes et samlingssted i eksisterende bygninger i Tinglev. »Men det vil kræve, at der melder sig nye kræfter på banen«, lyder det fra bestyrelsen. Formanden er ked af situationen: »Der er selvfølgelig tale om et nederlag for mig som fortaler for et nyt Tinglevhus eller et nyt gæstgiveri. Jeg har aldrig været i tvivl om, at der er et behov, og historien viser også, at Tinglev er et ideelt samlingssted for hele grænselandet, men jeg har altså ikke været i stand til at overbevise andre om det.«

11 mar TinglevForum

Kort om TinglevForum

TinglevForum skal virke som en samlende kraft for foreninger og grupper af borgere
og som en støtte for alle ildsjæle for dermed bidrage til at skabe rammerne
for den bedst mulige udvikling for Tinglev by.

TinglevForum skal være som en interesseorganisation for foreningslivets og
dermed hele byens stemme der, hvor de afgørende beslutninger træffes.

TinglevForum skal være et koordinerende organ for byens forenings- og erhvervsliv.

_____________________

Medlemskab af Tinglev Forum

Nye medlemmer/fornyelse af kontingent
kan indbetales på : 9827-4174005686

Prisen er 250,- kr. pr. forening og 100,- kr. pr. privatperson

Køb et “GULDKORT” 300,- kr.  (dækker entre til alle arrangementer)

Medlemskabet er personligt

Familie medlemskab: kr. 500,00

dækker entre til alle arrangementer for 2 personer over 15 år

_____________________

Partnerskab for Tinglev

TinglevForum agter at knytte erhvervsliv og TinglevForum sammen i et stærkt partnerskab for Tinglev.

Derfor er der oprettet medlemskaber for erhvervslivet, som samles i TINGLEV FORUMS ERHVERVSKLUB.

Sølv-medlemskab (årligt 550 kr.) eller Guld-medlemskab (årligt 1.000 kr.) hvor der er knyttet to fribilletter til TinglevForums arrangementer.

Medlemskaberne kan tegnes ved indbetaling til konto: 9827-4174005686