Aktiviteter

09 apr TinglevForum opgiver planen om et nyt Tinglevhus   

Drømmen er efterhånden 19 år gammel. Men nu brister den. Bestyrelsen i TinglevForum opgiver at skabe et nyt samlingssted i Tinglev.

»Det er blevet for meget op ad bakke, og efter en stribe nederlag erkender vi nu i bestyrelsen, at vi har mistet pusten«, forklarer formanden Poul-Erik Thomsen.

Det tidligere Tinglevhus brændte i 2000, og lige siden er der blevet arbejdet i flere omgange med at skabe et nyt Tinglevhus. Faktisk er der et Tinglevhus i dag, men det er en boligblok lige overfor banegården, og et mindre festlokale er kun for boligforeningens medlemmer.

Efter lukningen af Hansens Gæstgivergård i 2012 er Tinglev helt uden kro og hotel og selskabslokaler. Et forsøg på at finde økonomi til en overtagelse af Gæstgivergården mislykkedes.

TinglevForum foreslog et genforeningshus ved Centerpladsen og investerede også i en tegning. »Der blev vi slet og ret hældt af brættet. Der var ingen opbakning fra byrådet, og vi blev ikke kvalificeret til at komme på en officiel liste over genforeningsprojekter, og dermed mistede vi enhver chance for at finde fonde«, siger TinglevForum-formanden.

Senest er det muligheden for at bygge et nyt samlingssted på stedet, hvor Hansens Gæstgivergård lå, og som med 20 værelser skulle skabe muligheden for at samle Brand & Redning Sønderjylland og Beredskabsstyrelsen, der er kikset. »Samtidig har vi fået afslag fra endnu en stor fond, og derfor er det nu, at vi giver op.« TinglevForum udelukker dog ikke, at der indenfor de næste år indrettes et samlingssted i eksisterende bygninger i Tinglev. »Men det vil kræve, at der melder sig nye kræfter på banen«, lyder det fra bestyrelsen. Formanden er ked af situationen: »Der er selvfølgelig tale om et nederlag for mig som fortaler for et nyt Tinglevhus eller et nyt gæstgiveri. Jeg har aldrig været i tvivl om, at der er et behov, og historien viser også, at Tinglev er et ideelt samlingssted for hele grænselandet, men jeg har altså ikke været i stand til at overbevise andre om det.«

11 mar TinglevForum

Kort om TinglevForum

TinglevForum skal virke som en samlende kraft for foreninger og grupper af borgere
og som en støtte for alle ildsjæle for dermed bidrage til at skabe rammerne
for den bedst mulige udvikling for Tinglev by.

TinglevForum skal være som en interesseorganisation for foreningslivets og
dermed hele byens stemme der, hvor de afgørende beslutninger træffes.

TinglevForum skal være et koordinerende organ for byens forenings- og erhvervsliv.

_____________________

Medlemskab af Tinglev Forum

Nye medlemmer/fornyelse af kontingent
kan indbetales på : 9827-4174005686

Prisen er 250,- kr. pr. forening og 100,- kr. pr. privatperson

Køb et “GULDKORT” 300,- kr.  (dækker entre til alle arrangementer)

Medlemskabet er personligt

Familie medlemskab: kr. 500,00

dækker entre til alle arrangementer for 2 personer over 15 år

_____________________

Partnerskab for Tinglev

TinglevForum agter at knytte erhvervsliv og TinglevForum sammen i et stærkt partnerskab for Tinglev.

Derfor er der oprettet medlemskaber for erhvervslivet, som samles i TINGLEV FORUMS ERHVERVSKLUB.

Sølv-medlemskab (årligt 550 kr.) eller Guld-medlemskab (årligt 1.000 kr.) hvor der er knyttet to fribilletter til TinglevForums arrangementer.

Medlemskaberne kan tegnes ved indbetaling til konto: 9827-4174005686